Bag om hvedeafhængighed

Written by jamina on 19/09/2014. Posted in Uncategorized

Måske er det hovedet der trænger til at slippe kontrollen.  Måske kæmper du med sækken på maven og oppustethed (og forsøger forgæves at øge kontrollen med mad og motion) Føler du at du ikke bliver ordentlig mæt, hvis ikke du spiser hvede? Så er der noget der noget der tyder på at din kreativitet / skaberkraft ikke er dyrket med respekt og at struktur er noget du må kæmpe for.

Generelt om afhængighed

De fleste af os har afhængigheder i dagligdagen, som vi måske ikke tænker over, eller end ikke anerkender. Vi er afhængige af en eller flere erstatningsstoffer, som fungerer som støtteben for os. Vi kommer ud for at skulle bruge sider af os selv, som vi endnu ikke har udviklet og dannet. Men vi står og skal bruge siderne alligevel, så må vi bare gøre vores bedste, selvom det nogle gange betyder vi må handle i blinde.

Når vi foretager os noget, på trods af at dét vi gør, ikke har et afsæt fra vores bevidste ”jeg”, bruger vi energi fra en ”energi konto” vi ikke rigtig kender til, eller er klar over hvordan fungere. Derfor kommer vi let til at indsætte andre former for erstatnings energi på den konto.

Et eksempel du måske kan genkende:

Dit ”Mentale Jeg” siger:
”Jeg er træt. Men jeg skal i gang med en opgave. Jeg ta’r en kop kaffe. Aaahh!! Nu kan jeg gå i gang med opgaven”

Kroppen siger:
”Jeg er træt. Jeg vil gerne hvile mig. Der kommer et erstatnings produkt ind i mig (kaffe). Der sker en kemisk reaktion. Nu udvindes der ekstra energi, som jeg bruger på en opgave selvom jeg egentlig har brug for at hvile mig. Jeg springer restitutionen over”

Bevidstheden er der ikke til at handle i overensstemmelse med dér hvor du er i alignment.

Mange af de erstatningsstoffer (tilladte stoffer, som kaffe, sukker, tv, hvede etc) som vi er afhængige af, betragtes i bred almindelighed som et tilvalg, og ses derfor ikke som et afhængighedsstof. Men prøv at udelade det totalt i en uge, hvis du vil se om du er afhængig. Hvis du længes efter det, tænker på det hele tiden, bliver småfrustreret over at du ikke må få det, har reaktioner som irritation, pludselige følelsesudladninger, hovedpine, hoste, anderledes fordøjelse, svedeture eller andre fysiske eller psykiske reaktioner, er det det jeg vil kalde en afhængighed. (Se bort fra ilt og vand).

Bag om hvedeafhængighed

”Ja men, er hvede ikke sundt?”
”Jo, gulerødder er også sundt. Men ikke 1½ kg om dagen.”
Vi er nødt til at sætte det i det rette perspektiv.
Hvede kan både være sundt og forgiftende. Det kommer an på mængden. Det kommer an på kvaliteten. Og det kommer and på personens evne til at nedbryde og optage det.

Selvom hvede i mange tusinde år har været et element i vores fødeindtag, er der sket en stor forandring af både tilgængeligheden, kvaliteten og mængden af hvede, i forbindelse med at det over en kort årrække pludselig findes i rigtig mange præfabrikerede produkter.

Mulighederne for optimering af forædling, dyrkning, høst, forarbejdning og tilberedning, har igennem årtusinder forandret sig så meget, at forholdet mellem skal, kim, hvide og aleuronlag er helt anderledes.

Bl.a. har forædlingen været med til at forandre kornet i sådan et omfang, at nutidens menneske har svært ved at fordøje det.

En ting er den fysiske afhængidhed

Hold da op hvor smager det bare godt med sådan et hvidt luftigt brød med sprød skorpe der kommer velduftende ud af oven, ik ?

Man bliver næsten helt høj af det. Og, JA, det er ganske rigtigt, for alle de kulhydrater der kommer ind på én gang, er med til at svinge blodsukkeret op, og det giver en lykkerus. Så bare duften af nybagt brød giver en betinget reaktion og tænder for hjerneknapperne, der sætter lykke hormonet i gang.
(Sjovt nok kan det ubevidste genkende produkter med hvede på lang afstand. Prøv at tjek om du har valgt en ketchup, soyasauce eller müesli/müeslibar med hvede i.)

De første gange kroppen bliver udsat for hvede-chok ved at spise at spise hvidt mel i f.eks. en bolle, dannes der en erfaring for, at dette produkt, med dette udseende og denne duft, påvirker mig sådan.

Reptilhjernen (ordforklaring, f.eks. ur-hjernen) siger:
”Juhuu jeg må have noget mere af det !!!”

Selvom kroppen siger:
”Ååh hvor føler jeg mig tung og oppustet nu! Jeg kan ikke omsætte alle de kulhydrater jeg har fået. Hhhøm; jeg må lægge dem på en hylde til næste gang der kommer nogle aminosyrer der kan hjælpe med at omsætte dem til energi. – I mens vil jeg gerne hvile mig lidt”

Men så siger hovedet også:
”Nu må jeg også se at have mig en kop kaffe, til at kvikke lidt op”

(selvom det ikke hjælper på at skaffe aminosyrer)

Kroppen fortsætter med at være træt, og trænge til energi, men samtidig have for meget kulhydrat på lager. Det er yderligere trættende at bære rundt på det uomsættelige lager (fedt).

Og så bliver det en ond cirkel, der kan være afhængighedsskabende.
(Ja, måske ikke lige dig og mig, for vi har efterhånden lært at holde igen med hvede. – Men den generelle forbruger i Danmark!!!)

Vane og uvidenhed

Man skulle tro at det, at ”spise brød til” skulle være sundt og danne en god basiskost. Faktisk er brød vores basiskost, ville mange mene. – Hvordan kan det gå hen og være noget man skal afholde sig fra???
Jeg tror på, at hvede ikke er afhængighedsskabende for alle. Faktisk tror jeg at der findes nogen, for hvem det ikke er skadeligt. Men jeg har faktisk ikke nogle erfaringer med nogen, for hvem hvede ikke er en belastning, på den ene eller anden måde.

Selvom der i de senere år er kommet stort fokus på at begrænse hvede i kosten, er det stadig både en vane og tradition at bruge hvede.
Uvidenhed om, hvor stort et indtog, hvede har gjort i almindelige fødevare, skjulte eller under dække af et andet navn, gør at vi ikke lige tænker over det.
(Selv meget af det kød vi spiser, kommer fra dyr, der er blevet fodret med hvede. Jeg kender dog ikke til den direkte sammenhæng mellem menneskets påvirkning af hvede og dyrets indtag af hvede.)
Når jeg spørger en klient om hvor meget hvede, hun eller han spiser, er svaret ofte ”Det er ikke særlig meget”, ”Jeg undgår helst hvede”, eller ”jeg spiser kun rugbrød”. Det ligger et eller andet sted i bevidstheden hos de fleste, at der er noget med, at det ikke er så godt med hvede. Men når jeg spørger ind til hvad de får til de enkelte måltider, er der ofte hvede i den müesli de får til morgenmad, i det rugbrød de spiser til frokost, ”- nå ja, så der godt nok den kiks eller kage til kaffen. Og til aftensmad står den nogle gange på pasta, lasagne, farsbrød, frikadeller, pitabrød når det skal være lidt nemt. Men så spiser vi også sundt nogle gange, med bulgursalat osv”. (Bulgur er knækket hvede).
Rugbrød er langt fra en måde at undgå hvede på. For det første er der ofte hvede i rugbrød, og hvis det er gluten man er intolerant overfor, er der altså også gluten i rug, byg og det meste havre. For det andet indgår hvede som bestanddel eller hovedbestanddel i de fleste præfabrikerede retter.
Så tænker jeg; det eneste der ikke er hvede i, i den kost, det er kaffen :o)

En anden ting er den psykiske del bag hvede

Den energi som hveden overfører til kroppen, er udvidende (vokser, ekspansion).

Hvis man ikke har enzymer nok, går det ud over evnen til at nedbryde proteiner.
Er der mangel på galdeproduktion, går det ud over evnen til at spalte energien i fedtet.
Der er forskel på om den energi vi bruger, kommer fra spaltningen af fedt, eller er udvundet fra nedbrydningen af protein.

Når man ikke kan udvinde nok energi fra og galdespaltningen, kommer der en efterspørgsel på energi.
Kroppen søger derfor noget andet i stedet for den manglende energi. Det kan hvede bl.a. være en erstatning for.

Den energi, som galden bruger til at spalte fedtet, er den samme kraft, som vi bruger når vi skal skære igennem i vores liv.

”FAR” er den figur der står op for os, og er også den der skærer igennem.

Hvedens egenskab er, at den udvider sig, noget vokser (maven via oppustethed) og derved ligner den de kræfter som galden har, med at skære igennem = gennemslagskraft.
Hvis ikke man har kendskab til en sund ”FAR”, kan det være svært overhovedet at skelne mellem ekspansion og gennemslagskraft.
Ekspansion kan let være resultatet af gennemslagskraft, så det ser ud som om det er ekspansionen vi leder efter. Sådan ser det ud, udefra. Men den indvendige oplevelse som vi ikke ser, er at gennemslagskraften som kommer før ekspansion.

Og når den del ikke er dannet hos en person, på det rigtige udviklingstrin for den slags (♂ ca 3-7 og ♀ ca 5-10års alder), er det meget svært at lære som voksen.

Hveden bliver det ”FAR”-stedfortrædende stof, som giver en form for tryghed man kan læne sig op ad. Hvis ”FAR” ikke har været et sundt forbillede, som har lært os om at være ”MAND” (gælder også for den maskuline side hos kvinder), har vi svært ved at stå op for os selv. Det bliver svært at få fat i galde kraften, hvis ikke vi har haft et sundt og ordentligt mandeforbillede. Vi trænger til den maskuline, udvidende kraft, der kan stå op for os.

Hvad ville en løsning være ud af afhængigheden?

Det er en god begyndelse i det hele taget at forstå billedet med, at hveden kompenserer for den indre autoritet. Men selvfølgelig ikke nok. Det er vigtigt at kroppen får lov at mærke både kraften og svækkelsen af den maskuline kraft og udvidelse.
For den fysiske dels vedkommende, skal kroppen på en afvænnings kur. Så den fysiske afhængighed bliver afviklet og vanen bliver brudt.
For den følelsesmæssige dels vedkommende, skal følelserne lære at blive mødt med respekt og beundring.
Den mentale del skal lære fødevarer at kende og vende sig til at lave kost på en anden måde.
Den åndelige del skal lære at integrere ”FAR”-delen og den ”MASKULINE” del.

Og først når alle dele kan være i alignment , altså bevidste på samme tid, så kan vi handle ud fra den sunde og uafhængige del 

Bemærk:
En del af befolkning har ikke problemer med optagelse af hvede og derfor ikke under kategorien ”Hvedeafhængig”. Personer der har sund ”FAR”-kraft har sandsynligvis ikke problemer med at nedbryde hvede. Hårdt fysisk arbejde kan i mange tilfælde holde hvedeintolerance væk, da omsætningen af kulhydrater hele tiden er høj. Fysisk Skabende arbejde er bedre end tilsvarende forbrænding gennem motion, da det involverer skaberkraften.